Mariager Højskole

Lederordningen – kom på højskolen i et samarbejde med din lokale kirke.

Ledere fra lokale BTU-foreninger har nu mulighed for at komme på højskole med en særlig støtteordning. PBU (Pinsekirkernes Børn-og Ungdomsforening) har i 2013 gennemført en større undersøgelse blandt BTU-lederne. Undersøgelsen viste bl.a., at BTU-medarbejdere ønsker flere teologiske og pædagogiske kompetencer.

Mariager Højskole tilbyder en løsning, som vil medføre, at flere ledere kan blive udviklet i fagligt godt miljø kombineret med praktik i den lokale BTU-forening i kirken. Vi har valgt at afsætte en pulje penge til træning og udrustning af nye ledere. Puljerne kan søges af to omgange:

· Ved tilmelding til skolen senest 1. juni 2015 med opstart søndag 16. august 2015.
· Ved tilmelding til skolen senest 15. december 2015 med opstart efter nytår 2016. 

Forudsætningerne er:
· At din kirke ser et lederpotentiale i dig, har lyst til at investere i dig og derfor sender dig til træning på Mariager Højskole.
· At du er i kirkepraktik lokalt i din kirke gennem hele opholdet.
· At der er lavet en aftale om at vende tilbage til kirken efter endt ophold.

En økonomisk model for en kommende leder fra din kirke som kombinerer bibelskole med lokal kirkepraktik kunne se sådan ud:
Et år på bibelskole koster ca. 48.000 kr.
- Egenbetaling 16.000 kr. (det er kun 1.600 kr. pr. måned for undervisning, mad og logi for den unge leder!)
- Højskolestøtte 16.000 kr.
- Støtte fra din lokale BTU forening 16.000 kr.

Ift. den del af udgifterne, der vedrører den lokale BTU forening, kan man søge økonomisk støtte via puljen for medarbejdertræning. Tag kontakt til Mariager Højskole på tlf. 96 68 26 68 eller ring til Kent Jakobsen på 22 52 11 30, hvis du har spørgsmål eller gerne vil vide mere.